Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

Lad udflugten gå till Horsens Kunstmuseum

Åbningstider for børnehaver
Børnehaver er altid meget velkomne til at besøge Horsens Kunstmuseum i museets almindelige åbningstid tirs. – fre. kl. 9.00 – 15.30.

Alle gruppebesøg bedes aftalt forud med Horsens Kunstmuseum tlf. 76 29 23 70

Særligt for de større børn i børnehaven kan det være en rigtig god oplevelse at komme og se på og tale om kunsten. På Horsens Kunstmuseum lægger vi vægt på dialog og aktiv inddragelse af det enkelte barn i kunstoplevelsen. Vi har derfor udarbejdet en række foldere, der kan fungere som inspiration til mødet med et udvalg af museets hovedværker.

Der er mulighed for at sidde og tegne i museets sale. Museet stiller tegneplader, farveblyanter og siddehynder til rådighed for de børn, der har lyst til selv at skabe kunstværker.

Er vejret godt anbefales det at udvide museumsbesøget med en tur i den omkringliggende park. Her kan man blandt andet finde skulpturer af Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz, og parken byder desuden på både legeplads og en rigtig bunker fra 2. verdenskrig.

Go tur på museum
Horsens Kunstmuseum har udarbejdet et materiale der henvender sig til børnehavebørnen og deres pædagoger - her er det muligt at få inspiration til hvad et besøg museet kan indeholde. Det er muligt at downloade materialet her.

Omvisninger

I kan vælge at gå rundt på egen hånd eller bestille en omvisning med en af museets faste omvisere. Omvisninger bestilles via mail:avd@horsens.dk eller på tlf. 76 29 23 70.

Madpakker
Kan spises ved borde, der er placeret ved siden af biblioteket på første sal. Der kan være rift om bordene. Det anbefales derfor at forhøre sig om muligheden ved henvendelse til museet.

Færdselsregler på museet:
Man må se på kunsten
Man må tale om kunsten
Man må nyde kunsten
Man må glædes over kunsten
Man må græmmes over kunsten
Man må blive klogere
Man må gå rundt i museet
Desværre: Kunstværkerne må ikke berøres.

De voksne har opsynet med den samlede gruppe og ansvaret for at museets færdselsregler overholdes. Rygsække, paraplyer og større tasker deponeres i garderoben (aflåselige bokse).