Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

Love, fear and Evil
Nina Sten-Knudsen

Lørdag den 5. september 2015 - søndag den 10. januar 2016
Museet viser anden og sidste del af Nina Sten-Knudsens store udstillingsprojekt 'Love, fear and Evil'.
Museet viste i 2010 projektets første del 'Love and fear'. Med projektet viser Nina Sten-Knudsen sit unikke talent til at forene ord og billeder.

Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond
Insero Horsens
Grosserer L. F. Foghts Fond
15. Juni Fonden

I forbindelse med udstillingen har museet publiceret et samlet katalog over det store udstillingsprojekt. Kataloget kan købes på Horsens Kunstmuseum.  
Det er muligt at læse mere om udstillingen her.
Se værkbilleder fra udstillingen her.

Nina Sten-Knudsens hjemmeside.


Årets Kunstnerpris 2015

Fredag den 2. oktober kl. 14.00 løftede Horsens Kunstmuseums Venner og Horsens Kunstmuseum sløret for vinderen af årets kunstnerpris anno 2015, som i år gik til duoen Vinyl -Terror & -Horror. Udover den flotte titel kan duoen glæde sig over et rejselegat gavmildt skænket af Horsens Folkebladsfond og Familien Hede Nielsens Fond.
Horsens Kunstmuseum præsenterer nu den omfattende installation 'Tanz mal wieder' fra 2015 frem til og med søndag den 10. januar 2016.
Læs mere og se installationsbilleder her.
Se udstillingsfolderen her.


Horsens Kunstmuseum får ny unik belægning

Horsens Kunstmuseum har fået en ny unik belægning skabt af billedhugger og professor Martin Erik Andersen.
Belægningen kunne tidligere på året opleves i forbindelse med Martin Erik Andersens udstilling 'Don't cry a Diamond / on a Plate for you'. Belægningen blev i første omgang skabt i 2011 i forbindelse med moderniseringen af Vitus Berings plads, forslaget endte dengang på tegnebrættet, men realiseres nu foran Horsens Kunstmuseum. Belægningen er gavmildt støttet af Overretssagfører Danjelsens og Hustrus legat til forskønnelse af Horsens by og særligt dens omgivelser og Familien Hede Nielsens Fond. Det er muligt at læse mere om det spændende projekt her.


Sommerudstilling 2015

Fredag den 5. juni - søndag den 27. september 2015
Årets sommerudstilling på Horsens Kunstmuseum tager afsæt i fejringen af 100 året for kvindernes valgret.
Derfor vil årets sommerudstilling fokusere på alle de kvindelige kunstnere, som Horsens Kunstmuseum har i samlingen. Her vil det være muligt at se alt fra fotografi og maleri til skulptur og installation.
Det er muligt at læse mere om udstillingen her.
Udstillingen er en del af samarbejdsprojektet KKJK-2015 (Kvindelige kunstnere på de jyske kunstmuseer), læs mere om de kommende aktiviteter her.
Det er muligt at hente værklisterne til udstillingen herunder:
Værkliste stuen
Værkliste balkon
Værkliste 1 sal
Værkliste 1 sal
Værkliste 1 sal


Horsens Kunstmuseum i et nyt spændende samarbejde

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedhuggerskole, Display Festival og Horsens Kunstmuseum har arbejdet på et spændende udstillingsprojekt, der kan opleves på FÆNGSLET til og med søndag den 20. september.
På udstillingen er det muligt at se værker skabt af kunstnerne: Christine Overvad Hansen, Jens Hüls Funder, Mathias & Mathias, Sebastian Hedevang & Jack Heard, Bennedikte Bjerre, Dina Friemuth, Cecilie Skov, Anne Eckersberg, Anna Moderato og Sofie Kondrup.
Se folderen til udstillingen her.
Læs mere om udstillingen og se værkbilleder her.
Søndag den 20. september kl. 11-12 afholder Horsens Kunstmuseum en offentlig omvisning på FÆNGSLET om udstillingen. Læs mere her.


Erik A. Frandsen

Pilgrimage for an Armchair Explorer
Lørdag den 25. april - søndag den 23. august 2015

Horsens Kunstmuseum slår dørene op til en større særudstilling med Erik A. Frandsen. Udstillingen indeholder en lang række nyere arbejder, der giver et indblik i Erik A. Frandsens akutelle kunstneriske praksis.  
Museet har i samlingen en lang række værker af Erik A. Frandsen, både fotografi, maleri, mosaik og skulptur.
Værklisten til udstillingen kan hentes her.
Udstillingen er gavmildt støttet af Statens Kunst Fond, Lauritz.com, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, Augustinus Fonden og 15. Juni Fonden.
I forbindelse med udstillingen har Louisiana Channel lavet en film omkring Erik A. Frandsens vandring, se filmen her.
Det er muligt at se flere billeder fra udstillingen her.


Horsens Kunstmuseum er rykket på Jernlageret

I perioden juni - august rykker museet et af samlingens værker ned på Jernlageret i forbindelse med MÆRK BYENS sommeraktiviteter. Her vil det være muligt at opleve Pernille With Madsens videoværk 'Kollaps'.
I forbindelse med udstillingen af værket inviterer Horsens Kunstmuseum og MÆRK BYEN til en række workshops på Jernlageret. Læs meget mere om dette her.


Martin Erik Andersen
Dont cry a diamond / on a plate for you

Lørdag den 7. februar - søndag den 17. maj 2015
I begyndelsen af 2011 bidrog Martin Erik Andersen med en ide til Horsens Kommunes fornyelse af Vitus Beringsplads.
Ideen endte dog på tegnebrættet i forhold til Horsens, men Martin Erik Andersen har arbejdet videre med belægningsmønstret som nu kan ses i en betonversion på Horsens Kunstmuseum. Ud over belægningen er det muligt at opleve papirarbejder og en række skulpturer.Det er muligt at se et videointerview med Martin Erik Andersen her.  
Med udstillingen 'Don´t cry a Diamond / on a plate for you' viser Martin Erik Andersen sin unikke tilgang til materalitet og sprog. Det er muligt at læse meget mere om udstillingen her. 

I forbindelse med udstillingen publiceres der et katalog.
Det er muligt at hente værklisten her.


Påskens Billeder fredag den 20. marts - mandag den 6. april 2015

Fri leg i Påskens Billeder
Fredag den 20. marts - mandag den 6. april 2015

Endnu engang stiller Horsens Kunstmuseum plads til rådighed for børns fortolkning af påskens begivenheder. 
Udstillingen er en del af Horsens Provstis Skole-Kirkesamarbejdes projekt Salmesang og Klokkeklang, hvor børn fra fjerde årgang arbejder med påsken og udmønter det i kreative produkter. Kunstmuseet udstikker hvert år et benspænd, som børnene skal holde sig inden for. Hvor benspændet tidligere år har været meget restriktivt, har museet i år valgt at stille lærere og børn helt frit. Påsken er udgangspunktet for arbejdet, men der er ingen krav om størrelse, materiale eller farvevalg. Benspændet kaldes derfor ”Fri leg”. 
Museumschef Claus Hagedorn-Olsen byder velkommen,  Dagnæsskolens kor synger, hvorefter Provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard åbner udstillingen. 
Salmesang og Klokkeklang er et projekt under Horsens Skole-Kirke Samarbejde for kommunens 4. klasser. Projektet støttes af Horsens Kommune og sogne i Horsens Provsti.