Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

1985-86
Krydsfinér, træ, jern, bronze, aluminium, marmor, cement, granit og bemaling
283,4 x 150,0 x 285,1 cm

Fra kulissen

I de senere værker fra 80’erne og frem begynder Ib Braase at opstille scener. Her breder skulpturerne ud i rummet, og nu står en række fysiske elementer tilbage som tegn på noget, der engang fandt sted. Værket 'Fra kulissen' indeholder en række ’rekvisitter’, som er placeret på en plade - slags scene, der skaber et klart afgrænset rum. På scenen er en stol, en træstamme, noget gips og en opstilling med en støtteanordning. Selvom der antydes en form for sammenhæng mellem elementerne, så er historien alligevel helt åben og svær at aflæse. Hvad har mon fundet sted? Værket fungerer i et spændingsforhold mellem en indramning af en begivenhed eller et skuespil og den fuldstændige udtømning af mening og menneskelig tilstedeværelse. Et spændingsforhold mellem markering og fravær.

Denne skulptur viser også en anden retning, som de senere værker fra Ib Braase tager, nemlig at væggen – den lodrette flade – får en vigtig betydning. Her er væggen påsat en række spor som fx penselstrøg. Penselstrøgene fungerer som markeringer på, at der engang har været en menneskekrop. Ofte optræder væggen sammen med en diagonal linje, som det også er tilfældet med 'Fra kulissen', hvor en metalskinne hviler på vægpladens top. Scenen, væggen og diagonalen skaber en klar geometrisk form – trekanten – som kan læses som en subtil hilsen til Aksel Jørgensen. Under sin akademitid deltog Ib Braase i forelæsninger hos professoren, der netop lagde vægt på kompositionens geometriske grundlag.

En kunstner i Horsens Kunstmuseums faste samling, som er spændende at se i relation til Braases værk er Emil Westman Hertz (f. 1978). Som eksempel fremstår det komplekse værk 'Prinsens Have' fra 2014 tilsvarende som en ophobning sammensat af mange forskellige materialer og elementer - både naturskabte og menneskeskabte - som f.eks. døde bier, gamle medicinemballager, bivoks, gips, flamingo, bronze, tørret bjørneklo og andre plantedele. Det poetiske værk peger på livets forfald og forgængelighed, når Emil Westman Hertz fremviser flere hundrede døde bier i gammel medicinemballage, som en påmindelse om, at døden er tættere på, end vi tror. Eller når han lader tørret bjørneklo danne et skrøbeligt fundament for værket. En del af de organiske materialer, som indgår i Westman Hertz' forunderlige opstilling er i sig selv forgængelige og vil med tiden ændre udseende eller måske helt forsvinde. Materialernes foranderlighed over tid er også et stærkt tema i Braases kunst, når han selv fremprovokerede patineringen af de forskelligartede materialer ved at lade skulpturerne stå udendørs over længere tid eller gravet ned i sin have.