Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

1993
Gipsafstøbning, træ, metal, ledning, bølgepap, gulvtæppe, rester af modelflyver, strik, garn, plastik, gips og bemaling
156,2 x ca. 197,0 x ca. 214,0 cm

Anna Ancher - Astrid Noack

Med Ib Braases senere værker præsenteres betragteren ofte for scener eller tableauer, der udfolder sig rumligt direkte på gulvet. Skulpturen pilles ned fra sin sokkel og begynder at indtage betragterens rum, og skulpturen bliver på den måde en medspiller i den virkelighed, vi befinder os i. Der skabes et konkret nærvær mellem os og skulpturen, men Ib Braase opstiller samtidig en underfundig og svært aflæselig atmosfære. Hvad er meningen? Værket 'Anna Ancher – Astrid Noack' fra 1993 er sammensat af forskellige elementer, der synes at kunne være hentet direkte fra kunstnerens eget atelier og fremstår her som en slags efterladenskaber.

Ib Braase begynder at inddrage private objekter i sin produktion. I dette værk indgår en modelflyver og andre småkonstruktioner, hans søn kreerede som barn. Værket indeholder altså ’readymades’, hvilket betegner hverdagsobjekter, der ikke nødvendigvis oprindeligt er skabt i et kunstnerisk øjemed, men som udstilles som kunst – som her gulvtæppet og kavaletten. Som titlen angiver, refererer dette værk til årene, hvor Ib Braase var assistent for billedhuggeren Astrid Noack - en tid og et samarbejde, som Ib Braase udtaler, var af stor betydning for ham. Gibsfiguren er baseret en af Astrid Noacks idéskitser til en Anna Ancher statue i bronze skabt til haven ved Skagens Museum. Anna Ancher og Astrid Noack var to betydningsfulde repræsentanter på den danske kunstscene og ved at referere til dem i sit kunstværk, påpeger Ib Braase historiens betydning for de kunstneriske processer.

Der kan trækkes tydelige tråde mellem dette værk og en anden kunstner i Horsens Kunstmuseums samling – Martin Erik Andersen. Martin Erik Andersens skulptur ’In Order to do Good (acoustic)’ fra 2010 indeholder flere elementer, som parafraserer Ib Braases sene værk. Værket indeholder en 3D-figur, som er placeret på en kavalet. Denne opsats mimer Ib Braases inkorporering af Anna Ancher-skulpturen, der tilsvarende er placeret på en noget ældre kavalet. Derudover indeholder Martin Erik Andersens værk også elementer, som er efterladenskaber fra menneskelig tilstedeværelse: F.eks. et keramikaskebæger med et gammelt cigaretskod tyder på en kropslig handling, som engang fandt sted. En anden tydelig forbindelse mellem Ib Braases og Martin Erik Andersens produktioner er, hvordan begge arbejder med et udvidet begrebsapparat, hvor forholdet mellem rum, krop, sprog og tænkning mødes i et slags mellemrum, og hvor kroppen kan møde kunsten uden noget aflæseligt slutresultat.