Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

”Tire-painting”, 1991
Akryl på lærred, 300 x 665 cm.
Købt 1992
Inv. 762
 
 
 

Jiri Georg Dokoupil (1954)

Jiri Georg Dokoupil var medstifter af den tyske kunstnergruppe Mülheimer Freiheit, der blandt andet var eksponenterne for det såkaldte ”vilde” maleri i Tyskland. Med til gruppen hørte blandt andre også Peter Bömmels og Gerard Kever, som begge har udstillet på Horsens Kunstmuseum. Som det er tilfældet for det ”vilde” maleri i Danmark, så beskriver betegnelsen et nybrud indenfor malerkunsten. Det var et opgør med minimalismen og det konceptuelle i kunsten, og en tilbagevenden til et meget ekspressivt maleri. Det er kendetegnende for de tyske kunstneres værker, at de varierer frit mellem stilarter og indhold, og at de ofte lader underbevidstheden eller tilfældigheden råde i frembringelsen af værket.
Dokoupils kunst kan ikke kategoriseres. Han bevæger sig med lethed mellem forskellige genrer og nye udtryksformer og kan derfor betegnes som en rigtig postmoderne kunstner. Han fornyer konstant sit udtryk og eksperimenterer med forskellige måder at frembringe billeder på. På Horsens Kunstmuseum kan man blandt andet se et værk malet med sod fra et stearinlys, værker, hvor farver er blæst på lærredet som sæbebobler og ”Tire-painting”, hvor bildæk indsmurt i maling gør det ud for pensler. Også indholdet i hans værker varierer fra det figurative til et helt abstrakte.  
”Tire-painting” er, som titlen antyder, malet med dæk. Dokoupil har oversmurt dæk med maling og ladet dem køre hen over et stort lærred. Han styrer nok dækkenes retning, men når de ruller hen over lærredet, er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan farven afsættes. Derved opstår kompositioner, som kunstneren måske ikke ville have skabt, hvis han selv havde ført penslen. Resultatet er kaotisk, og så alligevel ikke. Dokoupil får skabt et billede, der er et vidnesbyrd om hans handlinger og hans eksperimenter med selve frembringelsen af et billede. Når Jackson Pollock eksperimenterede med at dryppe eller kaste maling på lærreder, så var det for at frigøre sig fra den stramme kontrol med værket og lade tilfældigheden råde, dog med sig selv som en vigtig faktor. Også i dette værk er det materialernes stoflighed, kunstnerens proces og farvernes interaktion, der er det bærende element. Resultatet er fyldt af liv og dynamik.

Lene Bilgrav-Nielsen