Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

„The Sculptor’s Palette“, 2000
Bronze og onyx. 43,5 x 90 x 275 cm
Gave/KMT 2001 fra Ny Carlsbergfondet
Inv. 1029

Kirsten Ortwed (1948)

Kunstneren Kirsten Ortwed er frem for alt billedhugger og en hovedskikkelse indenfor dansk skulptur. Horsens Kunstmuseum besidder en af de væsentligste museumssamlinger af den markante billedhuggers værker, og ét af disse værker er ”The Sculptor’s Palette” eller ”Skulptørens palet” i den danske udgave.  
I Kirsten Ortwed skulpturer ses ofte referencer til tidligere værker af kunstneren. Dette er ligeledes tilfældet med ”The Sculptor’s Palette”, som er skabt i forlængelse af det tidligere værk Wallenbergmonumentet, og om baggrunden for dets tilblivelse udtrykker Ortwed: ” Jeg måtte afprøve hvad der skete, hvis jeg lavede endnu flere spor, satte endnu flere mærker, arbejdede voldsommere med leret”.
Og Ortwed har i særdeleshed sat spor og aftryk i dette værk, hvori forskellige modelleringer illustreres. Den færdigmodellerede form i ler er efterfølgende støbt i bronze. Den aflange, vandrette bronzeskulptur hviler på en firkantet, glatslebet base, som er udformet af ædelstenen onyx. Ædelstenens grønne og rødlige farve kan minde om et akvarelmaleri. Bronzeskulpturens sorte overflade fremstår på samme tid glat og taktil, samt med tydelige spor af fingre og redskaber i bevægelse. På skulpturens øverste, vandrette flade ses fem cirkelformer, som er udformet i et spænd fra negativ til positiv form – cirklernes former er defineret som fordybninger og fremspring. 
I værkets titel afspejles noget modstridende, da ’paletten’ sædvanligvis forbindes med billedkunst. I Ortweds tilfælde kan paletten opfattes som de forskellige bearbejdningsgrader af leret.
”The Sculptor’s Palette” er, som det fremgår, udformet i bronze og onyx, som er skabt på forskellig vis. Her er tale om to klassiske materialer, der har en lang tradition i skulpturens kunsthistorie. Generelt set har Ortwed i sine værker både arbejdet med de mere utraditionelle materialer, fx industrivoks, aluminium og polyuretanskum, samt traditionelle, klassiske materialer som keramik, gips og bronze. Men i værkerne får ingen af materialerne en traditionel anvendelse, derimod ses en insisterende vægt på form og overflade – med den rene skulptur som resultat. 
For Ortwed har arbejdet med formen altid været det grundlæggende, og hun har lagt stor vægt på relationen mellem form og rum. Ligeledes har hun til stadighed haft en stor interesse i at undersøge materialer og materialemæssige modsætningsforhold. Netop forholdet mellem skulptur og materiale i værkerne er præget af uforudsigelighed, hvilket kan ses som et særkende for Ortwed.

Nina le Fevre