Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

”It’s all in the Eye of a Dreamer. Forbundne kar”, 2004
Polyester, stål, fåreskind, computer, strik, spejl, monitor o.a.
40x250x510, 330x130x130 cm
Købt 2004 med tilskud fra Ny Carlsbergfondet
Inv. 1107

Martin Erik Andersen (1964)

Martin Erik Andersen har en eksperimenterende og procesorienteret tilgang til sine værker, som er ganske særegne, hvad angår fremtoning, betydning og materialevalg. Netop valget af materialer samt kontrasterne og springene mellem dem er substantielle frem for æstetisk begrundede. 
Det centrale er værkerne og det rum, de skaber – bestående af dobbeltheder, forskydninger, spring, samt forskelle indeni materialerne og imellem dem.
Andersen forsøger at skabe rum, hvor man kan træde ind og erfare en anderledes oplevelse eller erkendelse, og som adskiller sig fra det, der normalt omgiver os i hverdagen. Om visionen forklarer han: ”Det er jo det her forsøg på at opbygge et rum, som er anderledes end det rum man ikke kan holde ud, det rum vi alle sammen er i. Et forsøg på at konstruere et rum som er opbygget fra grunden af, af sig selv og sine egne forskelle. En slags mod-rum et slags ikke-sted, en vision om et andet slags betydningsrum end supermarkedets og politikkens og fjernsynets rum. En slags håb, en slags overlevelses-rum, et erkendelses-rum af en, håber man, anderledes karakter end resten af virkeligheden.”[i] 
Martin Erik Andersen er særligt rigt repræsenteret på Horsens Kunstmuseum – bl.a. med hovedværket ”It’s all in the Eye of a Dreamer. Forbundne kar”. Og som det oftest er tilfældet med Martin Erik Andersens kunst, er værket udført som en skulpturel installation.
Værket består af to dele, som placeres i hvert sit rum. Det er forbundet således, at der i den ene del indgår et kamera, som sender billeder til en skærm, der indgår i skulpturens anden del. Med en blanding af fragmenter fra dagligdagen samt mere udefinerlige dele – såsom fåreskind, forskellige strikkede elementer, computer, polyesterblokke og stearin med indstøbte Anders And-blade – skabes et rum, som er fundamentalt anderledes end hverdagens.
I værket fastholdes en række problematikker omkring aflæsningen og rummet – og ligeledes om kroppen: ”Kroppen er[..] altid indenfor rækkevidde i det jeg arbejder med. Kroppen er os som materiale, os som virkelighed. Det jeg arbejder med er lavet meget med kroppen, når jeg så er smuttet, er der potentielt plads til dig som krop i mit arbejde. Billedkunst er et fælles rum, og mennesket er mennesket for menneskets skyld.”[ii]
Værket fungerer som en markant æstetisk hel konstruktion - et komplekst sammensat forskelsrum hvor kroppen, rummet og repræsentationen er til åben diskussion.

[i] Citeret af Martin Erik Andersen fra en samtale med Claus Hagedorn-Olsen, ”Det skal også handle om sin egen umulighed”, i Martin Erik Andersen. Fra hvor væggene ikke når til gulvet, Horsens Kunstmuseum 1998.
[ii] Citeret af Martin Erik Andersen fra en samtale med John Kørner – http://www.kopenhagen.dk/interviews/martineandersen.htm.

Nina le Fevre