Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

Værkstedet Værst. 1985

Lars Nørgård

Værkstedet Værst - seks unge mennesker og et æsel i et rum, men hvilke mennesker! Øverst fra venstre mod højre: Erik A. Frandsen i færd med at skære et maleri i stykker.  En ironisk kommentar til maleriets nye sejrsgang, eller en påpegning af det traditionelle maleris død.  Lars Nørgård selv, også i færd med at skære et maleri i stykker og Jakob Schokking.  Forneden fra venstre Dorte Østergaard Jakobsen, et æsel, Ane Mette Ruge og Christian Lemmerz.  Et posthumt gruppeportræt af en gruppe mennesker, der fra forskellige poler mødtes i København i 1981 og dannede et værkstedsfællesskab, der eksisterede til 1983. Året efter starten åbnede de en eksperi -menterende kunstskole", den første og eneste elev blev Lars Nørgård, der dog hurtigt blev fuldgyldigt medlem af gruppen.  "Værkstedet Værst" var et atelierfællesskab, et arbejdsfællesskab uden egentligt program, med en arbejdsform baseret på  improvisationen.  Vigtigt var, at der blev arbejdet med projekter. I begyndelsen var selve projektkarakteren i forgrunden, men sidenhen opstod også interessen for resultatet.

Da udstillingen "Kniven på hovedet" løb af stablen i foråret 1982, havde "Værkstedet Værst" allerede i en periode arbejdet med beslægtede problemstillinger i maleriet uden at kende til den internationale udvikling: "Det begyndte faktisk samtidigt på Kunstakademiets skole og på Værkstedet Værst.  Det har også været hævdet, at vi fik vore informationer om det nye, der var ved at ske, en tilbagevenden til menneskeskikkelsen i maleriet, fra italiensk og tysk kunst.  Men det passer ikke.  Vi var faktisk begyndt inden vi hørte om de udenlandske signaler, så det må åbenbart have ligget i luften som en reaktion mod 70'ernes concept- og minimal

art".

Inden Lars Nørgård kom til Værst, havde han været over Skolen for Brugskunst og Academy of Arts i San Francisco, og både tegnet meget naturalistisk og malet abstrakt.  Lars Nørgårds tidlige 80'er maleri er ikke klart figurativt, men nøgleordene er karakteristiske for de tidlige 80'ere: Ekspressivitet, heftighed, humor og billige materialer.

Figurationen kom så småt ind i løbet af 1984, men i 1985 sprang den ud i fuld flor.  Først på udstillingen "Forordsrullerne", hvor en række enkeltportrætter af kunstnerkollegerne blev udstillet.  De var alle stærkt karikerede.  Senere på udstillingen "Maleri" samme år kom en række billeder, Værkstedet Værst var et af dem, hvor kunstnerkollegerne var skuespillere i Lars Nørgårds humoristiske småfortællinger eller snarere anekdoter.  Lars Nørgård ironiserede over hele myten om kunstnermilj'øet. Mens man i meget tidligt 80'er maleri gjorde en dyd ud af ikke at kunne male, maler Lars Nørgård, og selv i et humoristisk billede som dette skinner det tydeligt igennem, at selve arbejdet med maleriske kvaliteter langt fra er fremmed for ham.